Stolt med stolt på

I denne tid har Dance & Stage intet mindre end 5 nuværende og tidligere elever med i større musical opsætninger. Monica, som nu er videre på Musical Akademiet er med som ensemble i "Klokkeren fra Notre Dame" i Fredericia, Sebastian på kun 12 år og Frederik Amandus er med på rollelisten i Silkeborgs opsætning "An Officer and a Gentleman" og sidst men ikke mindst har Hannah og Martin netop spillet sidste forestilling på "Shrek the Musical" i Herning som ingen ringere end den unge Fiona, Shreks far, Ridder, fange og Peter Pan. Behøver vi at sige, at vi er helt vildt og utroligt stolte af vore elever. Shrek er oplevet, nu gælder snart An Officer og Klokkeren. Ren fornøjelse er det at sidde og følge vore kære små og store stagebørn slå sig løs blandt de store stjerner. Herhjemme er de næste ved at forberede sig til en kommende audition og Christian kan til februar opleves i Aalborg i "Den eneste ene". Himmerland skal musicalstemples og lad os bare sige at de unge gør en ihærdig indsats.